Indledende bemærkninger:

Denne side beskriver de vilkår og betingelser, som gælder Izumi ApS’ (herefter også kaldet “restauranten” eller “os/vi”) ydelser gennem vores hjemmeside http://www.izumi.dk.

Du anmodes venligst om at læse disse vilkår omhyggeligt igennem, før du bestiller mad fra vores hjemmeside, idet ethvert køb foretaget via vores Hjemmeside er underlagt disse vilkår. Ved bestilling af mad via hjemmesiden (nu eller fremover) accepterer du at være bundet af disse vilkår.

Vi forbeholder os retten til at ændre vilkårene på denne side. Ved ændringer opdateres datoen for ”sidst opdateret” på siden. Vi anbefaler derfor, at du printer en kopi af disse vilkår til eventuel fremtidig brug.

Generelle oplysninger:

Izumi ApS er et selskab, der er registreret i Danmark med CVR-nr. 33 07 59 44 og beliggende Jægersborg Allé 30, 2920 Charlottenlund.

Priser og betaling:

Du skal være 18 år for at handle på vores hjemmeside, www.izumi.dk. Alle priser på hjemmesiden er opgivet i danske kroner, og de er inklusiv moms. Ved gennemførte køb fremsendes en ordrebekræftelse, hvoraf det fremgår, hvad du betaler for. Alle betalinger gennemføres i umiddelbar forlængelse af ordrebekræftelsen.

Der kan online betales med almindelige betalingskort. Betaling skal ske med et af de betalingskort, der accepteres på hjemmesiden.

Der opkræves ikke kortgebyr eller andre gebyrer i forbindelse med betalingerne.

Bemærk venligst, at der kan være forsinkelse i behandlingen af kortbetaling og at dette kan betyde, at det kan vare op til 60 dage, før betalingen trækkes på din bankkonto eller på dit kredit- eller debetkort.

Forkerte priser:

Hjemmesiden indeholder et stort antal menuer, og der er altid en risiko for, at nogle af menuerne indeholder forkerte priser. I sådanne tilfælde har vi ingen forpligtelse til at sikre, at du får bestillingen til den lavere pris end den aktuelt gældende, eller til at kompensere dig i forbindelse med forkerte prisangivelser, såfremt den forkerte pris er åbenlys forkert, og du burde have indset dette i forbindelse med din bestilling.

Bestilling:

Når du har fundet de menuer eller det mad, du ønsker at bestille og har afgivet alle nødvendige oplysninger, vil du få mulighed for at afgive din ordre ved at klikke på knappen “køb”, “send min ordre” eller tilsvarende. Det er vigtigt, at du indtaster og retter eventuelle fejl, før du klikker på knappen. Når du er færdig, vil du modtage en bekræftelse pr. e-mail eller sms.

Behandling af ordre:

Ved afgivelse af din ordre vil vi straks begynde behandlingen af den.

Bemærk venligst, at den bekræftelsesside, som du ser på hjemmesiden og den ordrebekræftelse, som du modtager, kun er en bekræftelse på, at din ordre er modtaget og behandles af os. Det betyder ikke nødvendigvis, at din ordre er accepteret.

Vi vil dog informere dig (som regel via e-mail) så hurtigt som muligt, hvis vi må afvise din ordre.

Udlevering/Afhentning:

Det er vigtigt, at du overholder dit afhentningstidspunkt. Afhentningstidspunktet vil normalt være i en tidsperiode på 30-60 minutter efter bestilling, men du kan selvfølgelig også bestille god tid i forvejen.

Ved ankomst til vores restauranten viser du din kvittering/e-mail til restaurantens personale, hvorefter de vil udlevere
din bestilling.

Annullering af ordren:

Hvis du ønsker at annullere din ordre, skal du kontakte os senest 3 timer før afhentningstidspunktet på din ordre. Såfremt 3 timers-reglen ikke overholdes vil det ikke være muligt at annullere din ordre, samt at få refunderet betalingen. Grunden til at vi har denne regel er, at vi skal være sikre på at kunne nå at stoppe ordren i køkkenet, så maden ikke ender i skraldespanden.

Manglende afhentning:

Afhenter du ikke produktet til aftalt tid, er Izumi berettiget til at sælge produktet til anden side, uden ansvar over for dig. Izumi vil således ikke refundere gennemført betaling ved for sen eller manglende afhentning.

Persondatapolitik:

I forbindelse med håndtering af onlinebestillinger og onlinekøb har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse

Vi foretager registrering af dine personoplysninger med det formål at kunne identificere dig som kunde i forbindelse med udlevering af bestillinger. Personoplysningerne registreres hos Izumi ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Direktionen og den dataansvarlige har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Oplysninger afgivet til www.izumi.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Som registreret hos Izumi ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven.

Allergi-, kost- og andre informationer om menuer:

Hvis du er i tvivl om allergener i vores mad eller indholdet af en ret, er du velkommen til at kontakte os, før du afgiver din bestilling. Vi bemærker, at du selv har ansvaret for at spørge ind til vores mad!

Vores afdelinger

Izumi Charlottenlund
Jægersborg Allé 30
2920 Charlottenlund
Tlf.: +45 35 35 48 48
Mail: info@izumi.dk
CVR: 33 07 59 44

Izumi Vesterbro
Vesterbrogade 118 – 120
1620 København V
Tlf: +45 21 35 49 91
+45 33 11 18 18
Mail: info@izumi.dk
CVR: 38 79 80 22

Izumi Østerbro
Strandvejen 59
2100 København Ø
Tlf.: +45 36 49 33 33
Mail: info@izumi.dk
CVR: 37 15 07 38